Holdet bag
Mette Høyer
XxxMette er journalist, historiefortæller og formidler. Hun har erfaring med strategisk og politisk kommunikation og har arbejdet med kommunikation, mennesker og fortællinger – både i NGO-verdenen, som freelancejournalist i Mellemøsten og som iværksætter. Og så er hun blandt de tusindvis danske kvinder, der har set et krisecenter indefra.
”Jeg har altid været optaget af den kraft, der ligger i at kunne fortælle sin historie, at blive spejlet i en større fortælling og at kunne gøre sin stemme gældende. Men som ’offer’ oplevede jeg, at min egen fortælling blev ejet af alle mulige andre og at jeg ikke havde sprog til at vinde den tilbage. Jeg håber, vi med Klub 118.000 kan være med til at give kvinderne et sprog, en stemme og en mulighed for at blive hørt.”
Cecilie Hauerberg
XxxCecilie har mange års erfaring med at starte, udvikle og drive organisationer – fra de første idéer og fundraising til strategi, partnerskaber og den daglige drift. Hun er blandt andet medstifter af FANT – For A New Tomorrow, hvor hun gennem mange år har arbejdet med civilsamfund, social forandring og kvinders rettigheder i det globale syd.
”Jeg er feminist i hjertet og optaget af de strukturer, der skaber og fastholder ulighed mellem kønnene. I Klub 118.000 kan jeg kombinere min organisatoriske erfaring med et stærkt ønske om at være med til at flytte samtalen om vold mod kvinder i Danmark – fra den enkelte kvindes historie til det samfund, vi sammen har ansvar for at forandre.”